Hvis ikke du allerede har hørt om DartCounter, så er det virkelig på tide.
Det er et fantastisk værktøj til dig der vil slippe for kridt på fingrene når du spiller dart, men det byder også mange andre fede funktioner som er yderst brugbare til dig der gerne vil noget seriøst.
Træn imod en DartBot
En af de rigtige fede detaljer i DartCounter er at man kan spille imod en DartBot.
Du vælger selv hvor højt et snit DartBot skal have på 3 pile, og så er det ellers bare at give den gas.
Så er du en af dem der gerne vil træne noget 501, så er DartCounter et must-have, da DartBot er et genialt værktøj til netop det.
Start med et snit der passer til dit niveau, og sæt det så op når du begynder at vinde over DartBot hver gang.
Skulle du have brug for noget mere intens træning, så kan DartCounter også hjælpe med dette, da du kan lave både single, double og scoretræning.
Mere end bare 501
DartCounter byder også på et par få andre dartspil.
Der er tale om det klassiske Cricket (nogle kender det som Mickey, dog uden Double og Trible), samt spillet Bobs 27.
Når du vælger at starte et nyt spil, kan du vælge det spil du ønsker, hvorefter du har mulighed for at indtaste spillere og i nogle tilfælde tilpasse spillet yderligere efter dine ønsker.
Når du er klar så er det bare at trykke “Start Spil” og så er spillet igang.
Statistikker med DartCounter
DartCounter tilbyder at holde statistik over dine seneste 5 spillede kampe, men ønsker du mere detaljeret statistik kræver det at du opgradere din konto ved dem.
Det koster 15 euro om året og så tilbyder de:
- Detaljeret statistik
- Filtrer efter dato
- Vis statistik over alle dine spil
- PRO-medlemsskab i DartCounter app’en
Det står dig frit for at opgradere, så hvis du ikke behøver detaljeret statistik, så kan du sagtens bare bruge DartCounter gratis.
Du kan benytte DartCounter via hjemmesiden, men der er også en app til både Android og iOS, som man kan hente ned helt gratis.