Lørdag d. 9. februar afholder den odenseanske dartklub Dart Odense, det første paradart stævne på fynsk grund.
Paradart er en ny gren indenfor dartsporten, som giver folk med handicap mulighed for at spille dart mod ligesindede og under forbedrede forhold.
Fx. kan nævnes at en kørestolsspiller kaster på en skive der hænger i højden 137 cm, hvor den normale dartskive for en stående spiller hænger i 173 cm (fra gulv til bull midte).
Dart Odense selv er ikke repræsenteret af nogen spillere til stævnet, da de på nuværende adresse ikke har de bedste vilkår for paradart spillere, men for dem er det vigtige at få sat fokus på sporten som en mulighed, så flere vil begynde at spille.
Det forventes der kommer 11 siddende spillere og 7 stående, men for Dart Odense handler succes ikke nødvendigvis om hvor mange deltagere der er, det vigtigste er dem der har deltaget har haft en god dag.
En af de siddende deltagere, som har meldt sin ankomst, er en tysk landsholdspiller, Danmark har endnu ikke selv fået udtaget et paradart landshold, men Dansk Dart Union har fornylig ansat en landstræner til at varetage opgaven.
Stævnet bliver afholdt på Risingskolen, Risingsvej 25, 5000 Odense C.
Spilstart Kl. 11 og det forventes man er færdig omrking kl 17.
For yderligere information eller spørgsmål kan Mikkel Skovlund fra Dart Odense kontaktes på telefon 60599407.